Mette Pedersdatter Pandrup

Mette blev gift med Michel Thomsen Bering, søn af Thomas Michelsen Bering og Ingeborg Andersdatter Holst. (Michel Thomsen Bering blev født i 1695 i Vivild, Sønderhald, Randers, Danmark, dåb den 21-11-1795 i Vivild, Sønderhald, Randers, Danmark, døde i 11-1741 i Vroue, Fjends, Viborg, Danmark og blev begravet den 23-11-1741 i Vroue, Fjends, Viborg, Danmark.)

  Om Michel og Mette

• Begravelse, 1741, Vroue, Fjends, Viborg, Danmark. Den smukke, harmoniske romanske kirkebygning, har mod syd haft et sideskib, som blev nedbrudt 1827. Tårn og våbenhus er sengotiske tilbygninger. En antydning af kirkens alder kan gives ved fundet af en mønt fra 1060. Kirkens største seværdighed er de mange billeder. Billederne er udført af Viborg-maleren Christen Pedersen Lyngby i årene 1703-1710. På nordvæggen ses apostlene, på sydvæggen de fire evangelister. På forsiden af pulpituret er malet naivistiske, charmerende billeder fra lidelseshistorien, og på prædikestolen dyderne Justitia, Fides og Spes (retfærd, tro og håb). Stolestadedøre, vægpaneler og alterbordets forside er illustreret med sindbilleder med en tysk kobberstiksamling fra 1624 som forbillede (Daniel Cramers "Emblemata Sacra"), de tre på alterets forside direkte kopieret. Kirken har ét epitafium, nemlig over sognepræst Michel Thomisön Bering (død 1741) og hustru Mette Pedersdatter Pandrup (død 1755), som var af adelsslægt. Hun lod skrive i fundatsen, at denne pompøse begravelsesplads aldrig måtte fjernes, men skulle holdes vedlige, så længe kirken stod. Her lå de så i kirkens tårnrum med otte (!) af deres børn. Det blev dog ikke til evig tid, thi provst Funder (1811-1845) lod kisterne fjerne og nedsætte på kirkegården. I 1867 indsattes bænke til menigheden i tårnrummet. Det var Michel Bering og Mette Pandrup, som skænkede altersølvet til kirken. Kalk og disk er udført af Johan Mehl i Viborg 1729. Bering lod også Vroue præstegård opføre. Præstegården, der er fredet og meget seværdig, ligger 300 meter vest for kirken. Kirken har to alterduge syet af kvinder fra Vroue, den ene i hardangersyning, den anden i hvidsøm. I alterbordet findes et relikviegemme fra katolsk tid. en blykapsel med to små menneskeknogler indpakket i silke. Renæssancealtertavlen fra ca. 1600 har som motiv nadveren. Prædikestolen er renæssance fra 1609, stafferet 1710. Døbefonten er af Viborg-typen, dåbsfadet blev købt i 1704 for 2 rdl. 4 mk. Det kom fra Søndre sogns kirke i Viborg.
Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur

• Epitafium: Vroue, Fjends, Viborg, Danmark. På nordvæggen hænger kirkens eneste epitafium. Det er i rokoko med et glat skriftfelt, der flankeres af halvsøjler og har til alle sider svungen indfatning med ornamentik og bladværk. Epitafiet er over førnævnte sognepræst Michel Bering (præst i Vroue-Resen fra 1722 til 1741, hvor han døde) og hustru Mette Pandrup (? 1755). Begge blev gravsat i kirkens tårnrum sammen med 8 (!) af deres børn. Årsagen til denne pompøse begravelse kan findes i, at både Michel Bering og Mette Pandrup var af fin familie. Michel Bering var søn af konsumtionsforvalter Thomas Michelsen Bering, der i 1728 kunne erhverve Vroue kirke til ejendom. Mette Pandrup var datter af Peder Jensøn Panderup, der var provst og sognepræst i det daværende Lading-Fårup-Sabro pastorat vest for Århus, hvor præstegården lå i landsbyen Skjoldelev. Hans hustru hed Anne Pedersdatter Brandt. De var præstefolk i Lading-Fårup-Sabro 1699-1741. Mette Pandrups søster Johanne Kirstine Pandrup var gift med Christen Friis på Lundgård ved Stoholm. Hendes bror krigsråd Peder Pandrup ejede Hostrup Hovedgård og andre større gårde. I øvrigt havde Michel Bering og fru Mette en datter \endash Ingeborg - der blev gift med assessor Jens de Hofman på Kås.
Beringfamiliens gravkapel i tårnrummet blev aflukket med to gitterdøre af jern, og i fundatsen, som Mette Pandrup udarbejdede - sammen med indskriften på epitafiet - foreskrives, at denne begravelsesplads aldrig måtte fjernes og holdes ved lige så længe kirken står! Det varede dog ikke længere end til provst Funders tid (1811-45). Han fik kisterne fjernet og nedsat på kirkegården.
Ifølge kirkens synsprotokol var tårnrummet endnu i 1861 adskilt fra resten af kirken med jerngitterdøre, der dog blev fjernet i 1863.
I 1866 blev der indsat bænke til menighedens brug i tårnrummet. Sic transit gloria mundi (således forgår verdens herlighed)! Epitafiets tekst og Fundatsens ordlyd kan læses her <fileadmin/sss/groups/145/tekst/Epitafiets_ordlyd_fundats.doc>.
I nordsiden under pulpituret har tidligere været en aflukket stol, som blev fjernet i maj 1864 på kirkesynets forlangende. Den havde følgende påskrift: >Præsten Sr. Miikal Thomesøn Bering. Med sin kjære Hustru Mette Petersdatter, Pandrup Lod denne Stoel bygge Anno 1734 og Lod den staffere Anno 1735 Gud til Ære. Kirken til Ziir. Dennem og Arvinger til Nytte<. En overgang har den bagerste bænk i skibets nordlige side været anvendt af rakkerne i Vroue og kaldes derfor stadig af ældre folk >Rakkerbænken<.